Lever du livet som du vil?

Psykoterapi er for alle, og er en chance for at tage dig selv alvorligt og ændre på fastlåste mønstre. Du behøver ikke at være syg eller i krise for at vælge at gå i terapi. Du må blot have et oprigtigt ønske om at få større indsigt i dine gamle vaner og handlemønstre, som påvirker din måde at leve, handle og kontakte andre mennesker på. Gennem personlig udvikling får du mulighed for at arbejde med det, som er vigtigt for dig. For mig er det vigtigt at vi får skabt en god kontakt, så du er tryg ved at komme hos mig.

Dine grunde til at gå i terapi kan måske være konkret hjælp til at få taget hånd om en sorg, accept af forandringer i dit liv eller at strukturere en stresset hverdag. Langsigtede mål kan være selvudvikling, at arbejde med dine relationer, eller med dit selvværd.

Jeg arbejder med individuel terapi, bioenergetik og yder individuel faglig supervision. Du kan på denne side klikke dig ind under den enkelte terapiform.
Varighed og hyppighed af et terapiforløb er individuelt. Du er meget velkommen til at kontakte mig for en snak om dine ønsker og behov.
Udover psykoterapi arbejder jeg desuden med kinesiologi som du kan læse mere om ved at klikke på kinesiologifanen.
Jeg har tavshedspligt og refererer ikke til andre instanser. 

– Eksamineret psykoterapeut Annette Le Ferrand